lørdag den 15. september 2012

#011 - Det jeg elsker ved regn

Jeg elsker at vågne om natten og høre lyden af regn udenfor - høre hvordan dråberne rammer græsset udenfor. Elsker duften, når det lige har regnet. Elsker at se min datter lyse op, når hun får øje på en vandpyt, sætter af og lander midt i den. Elsker hvordan alting blomstrer op, når det lige har regnet. Elsker lyden af regn på teltdug - når jeg er inde i telten vel at mærke. Elsker hvordan jeg - trods kolde fingre, løbet makeup, forfrosne øre og løbende næse - altid føler mig frisk, når jeg har gået ude i regnen. Elser at min bil ser mindre beskidt ud, når den er våd af regn. Elsker hvordan regn visker fortovet rent, så det er klar til en ny omgang tegning med farvekridt og datter. Elsker mange ting ved regn.

I går begav jeg mig på mindre tur med en ikke sovende dreng i barnevognen, men med godt humør, nylagt makeup, løst hår, slippers og ingen overtøj - tydeligvis uvidende om hvad der ventede mig! Jeg kom tilbage med mindre godt humør, løbende makeup, klasket hår, barfodet, ødelagte slippers, drivvåd bluse og bukser og så var det toppet med en vågen dreng.
Og jo, jeg følte mig frisk, jeg havde jo trods alt småløbet barfodet hele vejen hjem, men i går elskede jeg ikke regn!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for besøget