mandag den 25. juli 2016

#150 - Vandfald, høje fjelde og lidt nationalsport

Okay, vi har virkelig været turister og set seværdigheder. Nogle endda flere gange, fordi vi har haft besøg af to omgange og jeg bare synes, at det var must-see...


Der er små vandfald og fantastisk udsigt sådan ca. overalt, hvor man kommer på Færøerne - eller i hvert fald der, hvor vi har været indtil nu. Hvis man, som jeg, er vild med vand, bjerge og udsigt til begge, så har man på en køretur lyst til at stoppe hver 20. meter, for lige at forsøge at forevige det. Og det kan man bare ikke. Om det er lyden, luften, duften eller noget helt fjerde, ved jeg ikke, men det skal opleves.


Udsigten på turen til Gjógv. Det mest fantastiske view ud over vand og klipper.
Lige som mange andre steder heroppe, kører man zig-zag langt op ad bjerget på en et-sporet vej. Kommer der andre biler, så holder man ind på de små indhak, for der er kun plads til én bil af gangen. Mine kollegaer, tidligere elever og sikkert også andre ved, at jeg godt kan have det lidt stramt med højder. Kørsel på de her smalle veje, hvor det nogle steder går meget stejlt ned (og nej, det er ikke tilfældet på billedet, det ved jeg godt :-)) betyder, at jeg har øjnene ret koncentreret rettet mod vejen - uanset om jeg er chaufføren eller passageren. Vi er derfor tilbage ved de omtalte stop hver 20. meter, så jeg stadig kan nyde udsigten...


Gjógv - Kronprinsesse Mary har en bænk her (jo jo...), og dette er udsigten fra hendes plads. Eller faktisk ikke helt, men tæt på, for der sad et ældre ægtepar på bænken, og jeg nænnede ikke at smide dem væk... 


Kaproning er den færøske nationalsport. De ror i 6-, 8- og 10-mandsbåde på distancer der varierer fra 1000-2000 meter alt efter alder. Der er syv stævner i FM i kaproning hen over sommeren. Det sidste er i næste uge til nationaldagen, Ólavsøka, i Torshavn. Til hvert stævne er der fest og hygge, mænd og kvinder i nationaldragter og tv/radiodækning. Det lyder måske ikke så vildt med kaproning, men vi taler altså i Atlanterhavet, godt nok relativt tæt på land og havn, men med hård vind nogle dage og så i træbåde. Jeg synes, at det er ret sejt og håber, at vi får mulighed for at se den sidste omgang i næste uge.


Gásadalur er vildt imponerende, både grundet den fantastisk natur, men mindst lige så meget historien bag. Bygden, og det er faktisk hele bygden man ser på billedet, har ca 15 indbyggere og har været i fare for at blive total affolket. I 2004 besluttede man derfor, som et led i den færøske politik om at bevare beboelserne på Færøerne, at sprænge en knap 2 kilometer tunnel ind til byen. Indtil da var eneste vej dertil over fjeldet (på billedet herunder) eller med helikopter. Posten gik to gange om ugen ruten over fjeldet - det må da have været et postbud med "gode ben"...
Der er fantastisk smukt der med den grønne dal, den lille by omgivet af fjeldene, den stejle klippevæg ned til havet og den ikke mindst vandfaldet. Og så er udsigten fra byen lige så storslået.


Vejen fra tunlen og ned til byen. Hvis man kan lide "find Holger", så  er Merle, Nor og A faktisk på billedet.


Udsigten fra Gásadalur og over til Mykines. Mykines er berømt for sit fugleliv, og jeg håber, at vi når en tur derover inden skolestart...

torsdag den 21. juli 2016

#149

De første to en halv uge er gået, og de er gået vildt hurtigt. Jeg ved ikke om man kan sige, at vi er faldet til, for jeg tror, at det kommer til at tage længere tid, men vi er i hvert fald blevet taget godt imod. Folk er virkelig søde og hjælpsomme.
Det har været lidt svært at finde rytmen, både fordi vi holder ferie og ikke går så højt op i tidspunkter, men lige så meget fordi her er lyst. Virkelig lyst. Det øverste billede er taget midt på eftermiddagen, det nederste er taget ved midnat.
Vi har haft besøg af familie to gange og det har været intet mindre end skønt. En fin måde selv at komme rundt og se lidt af øerne på. Der er så mange helt fantastiske steder, og der kommer mere på bloggen lige så snart jeg er færdig med at sortere i billederne.
De næste par uger er vi bare os. Vi skal rundt og se lidt af Færøerne, pakke alting ned igen (da vi bliver flyttet til et andet hus) og finde lidt mere rytme inden en hverdag med børnehave, skole og nye bekendtskaber skal startes op. Og så er det faktisk rigtig fint, at det efter sigende skulle begynde at blive lidt mørkere om natten igen fra slutningen af juli...



onsdag den 6. juli 2016

#148 - Kapitel 2

Da vi i december besluttede, at der skulle skrives et nyt kapitel i vores liv, vidste vi ikke helt, hvad kapitel 2 ville komme til at omhandle. Vi vidste bare, at det ville blive et forår, hvor en ny familieform skulle testes, hvor der skulle lægges planer og træffes beslutninger. Og det har vi gjort - vi er klar med kapitel 2.

Jeg kan næsten starte kapitel 2, som jeg startede det første... Vi har truffet en stor beslutning. En beslutning som kommer til at betyde mange ændringer, svære perioder, savn, en genvunden titel som familie og afsked med alt det trygge og kendte. Men også en beslutning, som forhåbentlig kommer til at betyde store oplevelser og spændende udfordringer.

Vi har besluttet at flytte til Færøerne det næste år. A er rigtig glad for sit arbejde deroppe, og han bliver mere og mere begejstret for landet, menneskerne og jobbet. Klubben ønskede at forlænge kontrakten. Et ønske A gengældte, men som han ikke var klar til, hvis ikke vi havde lyst at komme op til ham.
Efter mange tanker, snakke og overvejelser - ikke mindst ift mit arbejde, som jeg er virkelig glad for, og børnenes hverdag - så besluttede vi, at vi gør det.

Og det har har vi faktisk allerede gjort - vi flyttede i weekenden til Færøerne for det næste år!

Det har holdt hårdt i den sidste tid, synes jeg. Med fuldtidsarbejde, to unger, afslutning af et skoleår, udlejning af hus, orlov på plads, nedpakning af hus og pakning til et år afsted, så har der været gang i den. Jeg ved, at jeg har skrevet det før, men jeg er så taknemmelig for de mennesker, jeg omgiver mig med i hverdagen.
Mine skønne kollegaer, som kender mig rigtig godt. Som kan se, når de ikke lige skal spørge ind, inden jeg skal ned og føre elever til prøve, fordi jeg er presset. Som giver mig både modspil og medspil. Som siger: "Det gør jeg" for lige at lette mig. Som tager mine morgenvagter, for at hverdagen kan hænge sammen. Som kommer med kække, søde og sjove kommentarer på de helt rigtige tidspunkter. Som gør, at uanset hvor hurtigt dagene går, så nyder jeg at træde ind af døren derude. Som laver underholdning for mig til afslutningsfest. Som giver det ekstra kram.
Mine gode venner, som altid bakker op. Som lige passer ungerne, når jeg har ærinder at løbe. Som inviterer til aftensmad, fordi pizzamanden pludselig tilbyder særaftaler. Som drikker et glas vin med mig, når pusterummet er tiltrængt. Som hjælper med det praktiske i flytterodet. Som besøger mig med kort varsel. Som lægger øre til en masse tanker og får mig til at grine.
Min dejlige familie, som altid er der for mig. Som får det hele til at hænge sammen, når det hele er lidt presset. Som inviterer på aftensmad og hygge. Som passer mine unger i flere dage i streg, for at hverdagen kan gå op. Som tager fridage for at hjælpe med at pakke mit hus ned. Som bringer selskab og underholdning til mine unger. Som lægger øre til mange timers telefonsnak om alt og ingenting. Som tilbringer 36 timer på en båd, for at jeg kan få bragt alt vores habengut herop. Som smider hvad de har i hænderne og hjælper til, når der er for få timer på et døgn og dage på en uge.

De mennesker, som jeg er så taknemmelig for, er også dem, som jeg vil savne afsindig meget, mens vi er afsted. Men jeg ved også at skønne mennesker ikke er mindre skønne, bare fordi jeg ikke ser dem hver dag.

Nu er vi heroppe, og her er godt at være. Det kommer lige til at tage lidt tid at komme ned i gear, men det er jo tid vi har. Og tiden er hele meningen med opholdet heroppe - tid til familien, tid til ro i hverdagen og tid til nye oplevelser.

onsdag den 4. maj 2016

#147 - Når fødselsdagen pludselig falder på en ny dato...

"Er det min fødselsdag i dag???" - er det første Nor har spurgt om, når han vågnede, de sidste tre-fire uger. Og i morgen er så dagen. Eller faktisk er det dagen før dagen. Men officielt dagen. Eller er det uofficielt, at det er dagen....?

Sådan på papirerne, så har han fødselsdag d. 6. maj, men i år falder den altså d. 5. maj. Eller... det har jeg besluttet, at den gør. Og kan man så bare lige flytte en fødselsdag - sådan efter behag...?
Årsagen er den, at A kommer hjem fra Færøerne i aften, og det glæder vi os selvfølgelig alle rigtig meget til. Det bliver SÅ skønt, at han kan være med til at fejre dagen, og ungerne glæder sig tosset til at se ham. DET er da en god fødselsdagsgave. Men lige så skønt det er, at A kommer hjem, lige så hårdt er det, når han skal afsted igen - og det skal han desværre allerede d. 6. maj. Jeg ved ikke, om man kan sige, at det var mor-hjertet, der løb af med mig, eller om det simpelthen er for at gøre det lettest for mig selv, men jeg kunne simpelthen ikke bære, at dét, der ville komme til at fylde mest på fødselsdagen, var at stå tudende i lufthavnen og sige farvel til far. Og vupti - så flyttede fødselsdagen altså dato, så det i stedet er en 4-års fødselsdag med gaver, hygge, sol og leg i haven (krydser fingre), familiefest og far hjemme!

Det har krævet lidt mere end jeg første havde tænkt at flytte dagen, for det er pludselig vigtigt, at familien ringer på den rigtige "forkerte"dag, at de i børnehaven er med på foretagendet, at alle i familien ved hvorfor de er inviteret en dag før normalt og at vi har talt dage, men ikke snakket dato herhjemme - særligt med en skolepige, som virkelige prøver at følge med.

Nu vil jeg sætte bånd om de sidste gaver og finde flaget frem, så jeg er klar til i morgen - officielt eller uofficielt - at fejre min skønne 4-årige. 

mandag den 2. maj 2016

#146 - Om at føle sig sej!

Vi går ikke op i kønsroller i vores hjem og har ikke typiske køns-rettede opgaver. Faktisk tværtimod - det kan godt blive lidt et princip, at vi netop ikke skal have kønsroller, men vise børnene at man kan det hele uanset køn. Derfor har vi mange ting vi deles om eller endda er modsat kønsrollerne - A vasker meget af vores tøj, jeg renser og sliber terrassen af, A leger frisør med Merle, jeg bygger højbede osv. Og så må jeg alligevel krybe til korset og bekende, at vi jo nok egentlig har nogle ting, som vi bare hver især gør - det er mig, der bager kager og det er A der renser afløb, det er mig planter blomster og det er A der klipper hækken, det er mig der laver salaterne og det er A der står ved grillen. Og græsset - det bliver slået af A!
Eller sådan "plejer" det jo at være, for når A ikke er her, så er der jo ikke andet at gøre end at ringe efter ens far eller svigerfar selv at komme i gang...

Sådan en dag var det i går. Svigerfar havde taget den første omgang græsslåning i år, men nu trængte det bare voldsomt igen.
Og det er altså ikke sådan, at en plæneklipper er en helt ny verden for mig - bevares. Jeg er trods alt vokset op på landet, og har, sammen med min ene søster, haft som fast opgave i hele barn- og ungdommen at slå græs. Det foregik bare på en havetraktor, for der var ligesom tale om lidt større arealer!
Uden at skulle fortælle side op og side ned om min klipning, så kan jeg sige, at det ikke var, da jeg stod og kæmpede for at få plæneklipperen op ad trappen (fordi vi bor på skrånende grund), at jeg følte mig sej. Det var heller ikke, at jeg stod og hev og sled i snoren, for at få den til at starte og den hånligt bare sukkede tilbage. Eller da jeg svedig efter de mange hiv uden held måtte gå hen til naboen for at bede om hjælp til at få liv i den fu**ing maskine. Og slet ikke, da han så smilede, trykkede på en knap tre gange og den bare startede. Eller da jeg for anden gang måtte hente hjælp, fordi jeg ikke har kræfter nok til at flytte vores trampolin alene.

Nej, følelsen kom først rigtigt sammen med svigerfars "du er sej" (fordi han netop ringede og tilbød at klippe mit græs), alt imens jeg spiste en "fordi-jeg-har-fortjent-det"-is med ungerne på den nyklippede plæne.

...og at jeg så pludselig synes, at vi skal have et nyt "bed" med flis, nye kantfliser fordi de gamle er håbløse at slå pænt ind til, en ny rampe så jeg lettere kan få maskinen op og ned, og en ny kanttrimmer - det er en anden historie...

mandag den 22. februar 2016

#145 - Ikke kun tåge og får

Inden jeg tog afsted til Færøerne, spurgte min chef mig, om jeg var klar til at se tåge, gråvejr og får - for det var indbegrebet af stedet. Og ja, han fik da til dels ret. Vi så og oplevede alle tre ting på vores første besøg, men altså okay... Hvis jeg ser bort fra fårene, så kan tåge og gråvejr altså mindst lige så godt beskrive det danske vejr, hvor jeg har været i weekenden, som det kunne det Færøske.

Og helt ærligt - prøv lige at scroll ned og se billederne! Det kan godt være, at det er gråt og storm, men det er altså også noget så fantastisk, storslået og imponerende. Mig skræmmer det ikke væk :-)








fredag den 19. februar 2016

#144 - Færøerne - del 1

Vi er hjemme. Hjemme fra gode dage på Færøerne. Det var dejligt at se A igen, det synes vi alle. Ungerne har tydeligt savnet ham. Det var vigtigt at sidde ved siden af ham til maden, vigtigt at far ville lege med legoet, vigtigt at far så, hvor højt de kunne hoppe i trampolinen. Og det er fint. Jeg kan godt klare at blive tilsidesat et par dage.
Alle vores planer blev lidt ændret. Merle tog Færøerne med feber. Hun var okay frisk om formiddagen og først på eftermiddagen, men derfra var hun bare en slatten pige.
Og så er vejret på Færøerne ret så omskifteligt. Vi nåede både at have det mest smukke klare frostvejr med blå himmel og høj sol, og vi nåede at have storm, regn og slud. Så vi reviderede lidt i planerne, prioriterede familiehygge højest og kom frem til, at resten må vi have til gode til næste besøg.
De to mål med besøget blev nået - vi fik set og hygget med A, og vi fik "sat ansigt på" byen, fodboldklubben og nogle af de personer, som nu er en del af As hverdag. Det gør det meget lettere for ungerne at forholde sig til, og nu glæder de/vi os bare til næste besøg.

Gåtur ved vandet - Runavik i baggrunden





Fodboldbanen blev inspiceret

Det absolut fedeste springcenter - meget henrykte unger (...og mor)


søndag den 14. februar 2016

#143 - Status på "alenemor"

De første tre uger som alenemor er gået, og det er virkelig gået godt.

Jeg synes dog, at det er hårdt. Ikke så meget tingene i hverdagen, for de adskiller sig jo ikke rigtig fra før, men det, at der ikke er nogen at splitte bare et par af opgaverne med. Hverdagen kører på fuld blus og mellem fuldtidsarbejde, vasketøj, madlavning, henten og bringen til både skole og børnehave, madpakkerne og selvfølgelig lidt kvalitetstid med ungerne, så er der ikke tid til meget andet. Jeg får ikke set nyhederne, jeg får ikke selv dyrket motion og ikke rigtig set nogen. Men de ting kan jeg klare at undvære.

Heldigvis har jeg skønne kollegaer, der er min primære voksenkontakt i hverdagen. De er super fleksible og hjælper med at bytte rundt på arbejdsopgaver, så alt går op i en højere enhed. Familien er også fantastisk. Uden dem kunne hverdagen ikke hænge sammen. De sørger for ungerne, når jeg har mine aftenvagter og står altid klar, når weekendvagter og arrangementer melder sig i kalenderen. Og så har vi virkelig gode venner, som arrangerer legeaftale et par timer, så jeg lige kan ordne et par praktiske ting. De tilbyder at hente og bringe til diverse arrangementer, at man kan spise sammen, at de kan sidde hos ungerne, hvis jeg skal noget en aften osv. Jeg har ikke gjort brug af det hele endnu, men alligevel føler jeg mig privilegeret - gode kollegaer, familie og venner, det varmer.

Det hårde er for mig de små ting. At jeg ikke kan sove til klokken 8 bare en enkelt morgen i løbet af en måned. At jeg ikke kan trække mig en times tid, før efter ungerne sover og alt det praktisk er klaret. Men jeg tænker - det bliver vel lettere. Ikke mængden af opgaver, for den bliver nok ved at være den samme, men rytmen.

Jeg finder smuthuller for mig selv. Jeg køber dagligvarer på nettet og får dem bragt til døren, så jeg slipper for at hive ungerne med rundt ved siden af indkøbsvognen. Jeg laver madplan, og handler til en uge af gangen. Jeg ved, at morgenen glider lettere, hvis jeg selv sørger for at bade om aftenen. Jeg lægger ungernes tøj frem om aftenen, så de selv ved, hvad de skal tage på næste dag.

Hvis jeg ser bort fra hysteriture over klistermærker, som (...ifølge den 3-årige...) sidder skævt placeret under den legetøjsbil, som ønskes med i børnehaven, diskussion omkring mulighed for at nøjes med t-shirt i februar måned (...fordi den 6-årige altså sagtens selv kan mærke, at det er "ret" varmt...) og alt det andet "sjove", så går det rigtig godt. Og de ting hører jo hverdagen til - alemor eller ej...

Taskerne er pakket - de næste dage tager vi til Færøerne og besøger "far". Han glæder sig, siger han. Vi er både spændte og glæder os.

God uge til jer...

fredag den 1. januar 2016

#142 - Et nyt kapitel

Vi har truffet en stor beslutning. En beslutning som kommer til at betyde mange ændringer, svære perioder, savn, en titel som "alenemor" og brug for familie og venner. Men også en beslutning som forhåbentlig kommer til at betyde store oplevelser og spændende udfordringer.

A har sagt ja til et nyt job. Et job på Færøerne! Og når jeg skriver "A har", så er det selvfølgelig en fælles beslutning. A har siden i sommers arbejdet som lærer. Et arbejde, som han er uddannet til, men aldrig havde prøvet kræfter med. Og han blev faktisk rigtig glad for jobbet som lærer. Han blev udfordret, mødte gode kollegaer, søde elever og fik et indblik i en skoleverden, som han ellers kun kender fra sidelinjen. Det har været et godt og sundt halvår. Når det så er sagt, så har fodbolden altid været hans store drøm og interesse. To ting, som han tidligere har været så privilegeret at kunne kombinere, og som han selvfølgelig gerne ville tilbage til.

Det har, som allerede skrevet, været en svær beslutning. En svær beslutning på flere måder.
For A handler det meget om afsavnet til familie og venner og de ting, som han kommer til at gå glip af - både de store ting som fødselsdage og måske et bryllup, men lige så meget de små ting i hverdagen, som sjove historier over middagsbordet, hvad Merle har lavet i skolen og Nor i børnehaven.
Men det handler selvfølgelig meget om fodbolden. Om at prøve nye udfordringer og se hvordan de på Færøerne griber tingene an. Og ikke mindst handler det om at forfølge en drøm. En drøm om fodbold og om at det skal være levevejen.

For mig handler den svære beslutning meget om den kommende tid. Om at jeg blive alene tilbage sammen med ungerne. Om at jeg skal være "alenemor". Om at jeg ikke har en at dele de små ting i hverdagen med i det øjeblik, hvor de sker, om at det er mig, der skal få alt det praktiske til at gå op i en højere enhed, og om at jeg bliver dybt afhængig af familiens hjælp hver gang jeg har aftenvagt og weekendvagt. Om at det er svært, fordi jeg ved, at savnet til ham vil være stort - fra mig og ikke mindst fra børnene. De er med på, at han skal afsted. Og de glæder sig til at opleve Færøerne, men lige nu ved de selvfølgelig ikke, hvor meget de vil savne ham. Men den svære beslutning ligger også i, at jeg ikke kan klare tanken om, at jeg skulle være den, der spænder ben for A's drøm. For hans drøm om fodbold i udlandet.
Og så det handler også om alle de positive ting. Om at jeg glæder mig til at opleve Færøerne med den storslåede natur, om at jeg tror, at vi kan få mange fantastiske oplevelser sammen som familie - oplevelser, som jeg er sikker på vil give minder for livet. Og ærligt, så har jeg jo altid haft en drøm om at rejse mere. En drøm jeg havde inden vi fik børn, og som har holdt ved også efter vi fik børn.
Og så må jeg selvfølgelig kigge lidt rationelt på det hele. Der er familier med mange børn, og enlige forældre der altid er alene med børnene - og hvis de kan, så kan jeg sgu da også, selvfølgelig kan jeg det! Det kommer til at kræve lidt justeringer i hverdagen, men når de er på plads, så skal det nok gå.

2016 er netop skudt i gang. Det bliver for vores familie et år, som kommer til at byde på nye udfordringer og oplevelser - et nyt kapitel, der skal skrives. Et år, som jeg frygter en lille smule, men som jeg glæder mig helt vildt til.
Hvad håber du, at 2016 vil bringe?

torsdag den 31. december 2015

#141 - Glædelig bagjul







Har I haft en dejlig jul? Vi har på alle måder nydt det. Lækkert mad, hygge med familie, afslapning og skønne gaver. Og ja, gaverne kunne jo få et helt kapitel for sig selv, for det er fuldstændig vildt, som det har bugnet med gaver under træet. Det vil jeg ikke give dem, men i stedet blot fremhæve et par stykke, nemlig to af de gaver som ungerne selv har produceret i henholdsvis skole og børnehave. Julekuglen har Nor lavet til Merle. Ved hjælp af håndaftryk er der tegnet snemænd på kuglen - den er så fin og skal på træet fremover! Traktoren har Merle lavet til Nor i forbindelse med et tema i skolen om Nepal. Hun var så stolt over selv at have lavet den, og glædede sig helt tosset til at give ham den. Heldigvis blev han glad for den, skønt det kan være svært at hamle op med turtlesbiler, fodbold og spidermanlego.

Dagene efter jul havde vi i år besluttet skulle være med hjemlig fokus og uden planer. Jeg har fødselsdag mellem jul og nytår, og den dag bruge vi med blandt andet leg på Dokk1. Det var en dejlig dag!
I aften skal vi være sammen med gode venner - i både børne- og voksenstørrelse. Vi glæder os alle til en hygsom aften.
Jeg ønsker jer alle et godt og festligt nytår - på gensyn i 2016.

onsdag den 16. december 2015

#140

Julen nærmer sig, og jeg synes, at december er gået voldsom hurtigt i år. Vi har haft barnedåb hos både to gode vennepar og min søster. Det har været skønt at se venner og ikke mindst familie. Om to dage er der juleferie for vores lille familie, og vi glæder os til afslapning, nærvær, dejlig mad og - hvis du spørger ungerne - gaver.

Billederne er fra slutningen af november, hvor vi var på Godsbanen for at spise brunch og gå tur på taget.



søndag den 15. november 2015

#139 - Efteråret i billeder

Et efterår i billeder - billeder fra nogle af de skønne ting vi har lavet sammen midt i en ellers hurtig hverdag. Min svigermor siger, at hun synes, at vi har travl. Det føler jeg også, men jeg tror samtidig, at alle børnefamilier har det på præcis samme måde - vi er vist desværre ikke unikke.
Efteråret har været lunt og lækkert, men jeg skal da lige love for, at det er blevet koldere. Vinterjakkerne er fundet frem, og desværre er det lige som om, at vi pakkede feber og snot frem sammen med dem. De første børnesygedage er taget, og også her til aften er et feberbarn blevet puttet. Hun har det forhåbentlig helt fantastisk meget bedre i morgen... 

På tur langs den lokale strand

Efterårets brombær blev brugt på denne sag

Udforskeren i haven

Højbedenes sidste høst

Tur med gode venner

Familietur til Mallorca - fantastisk lækkert!
Mine svigerforældre havde valgt at fejre deres 40-års bryllupsdag ved at invitere familien på tur. Det var både min og ungernes første charter, men vi havde en dejlig uge, som absolut oversteg forventningerne.

Østerssafari i Vadehavet



Jeg fik en "Østerssafari" i julegave fra mit arbejde sidste år, og den blev afviklet første weekend i oktober. Det var en vild god tur med mine skønne kollegaer, med storslået natur og selvsagt lækkert mad.

Nor byggede et slot af sten
Min første franske fletning

Og så har vi sagt definitivt farvel til både sutter og bleer - det er altså skønt!

søndag den 6. september 2015

#138 - Tre tidspunkter, hvor du som mor bliver bekymret...

#: Når du står under bruseren og mindstemanden kommer drønende ud, smækker døren til badeværelset i, mens han febrilsk råber: "Du må ikke komme ind på mit værelse, du må ikke komme ind på mit værelse..."

#2: Når begge børn er hjemme, og du pludselig opdager, at der har været helt stille i op til flere minutter...

#3: Når datteren med sukkerstemme kommer ud i køkkenet og spørger, om hun godt må låne tapen, og hvor det i øvrigt er, hun finder den lille kost og fejebakken...


...hvornår bliver du bekymret...?

lørdag den 5. september 2015

#137 - August

Når jeg kigger tilbage på august, så synes jeg, at det kun har handlet om skolestart, A i nyt job og mig i gang efter sommerferien med et nyt elevhold. Men så er det bare så godt, at man nogle gange kan tømme sit kamera og lige blive mindet om, at der faktisk også har været tid til andet.
Vi har hygget i haven, været i Friheden, været på barselsbesøg ved min søster, fejret op til flere familiefødselsdage og været på stranden, hvor vi faktisk fik både den første og eneste dukkert i havet denne sommer.
Og ja, skolestarten gik godt. Der var lidt bump i starten, men M er så glad for det nu - sød klasselærer og gode nye kammerater. Hun har allerede lært en masse og er vokset så meget på de første fire uger. Vi, som forældre, prøver at følge med - der er meget nyt, men det skal nok blive godt :-)

Denne weekend har stået på arbejdsdag i børnehaven, og måske tager vi til foodfestival i morgen, da sidste år var en vældig succes.

God weekend til jer :-)